Virksomhedsbesøg

Vendsyssel Historiske Museum

Virksomhedsbesøg på VHM

Uddannelse og job Samfundsfag Dansk Historie 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse

Bliv klogere på de mange jobfunktioner, der findes på Vendsyssel Historiske Museum

Kom med bag kulissen på Vendsyssel Historiske Museum og lær, hvordan vi på museet indsamler, registrerer, forsker i og formidler vores genstande

På et historisk museum findes der arbejdsopgaver til mennesker med vidt forskellige baggrunde og uddannelser. Fx historikere, rengøringspersonale, arkæologer, håndværkere, gartnere samt kontor- og butiksuddannede. Kom med bag om udstillingerne og hør om de mange forskellige jobfunktioner, der findes på et museum. Rundvisningen kan kombineres med et besøg på museets magasin, der bugner af forunderlige genstande, og hvor håndværkerne har deres værksted.

En vigtig del af museumsarbejdet er samtidsdokumentation – altså at dokumentere skelsættende begivenheder, mens de finder sted, for at kunne bevare dem for eftertiden. Som et eksempel på en typisk arbejdsopgave på et museum, skal eleverne arbejde med samtidsdokumentation og prøve at registrere fx nutidige klassebilleder fra arkivets samlinger. Opgaverne tilpasses elevernes klassetrin.

Se hele forløbet her på Skoletjenesten

Vi lærer om de forskellige typer af ansættelsesforhold og jobfunktioner, der findes på et museum og får en konkret arbejdsopgave, der kan efterbearbejdes på klassen i fagene dansk, samfundsfag og historie.

Udvælg på klassen et emne, som I synes skal dokumenteres til eftertiden. Det kan være alt muligt, I mener, er relevant for den tid, vi lever i. Coronakrise, bæredygtighed, unges skærmtid, fritidsinteresser, madvaner og meget mere. Overvej hvorfor lige præcis dette emne skal dokumenteres.

Efter en rundvisning med fokus på de forskellige jobmuligheder og arbejdsopgaver, der er på et museum, laver vi en lille opgave, der lærer jer om samtidsdokumentation og giver jer redskaber til at lave jeres egen udstilling.

Ved hjælp af de teknikker til samfundsdokumentation, I har lært på museumsbesøget, skal I nu dokumentere det emne, I har valgt på forhånd. Lav en udstilling på klassen om det valgte emne.

Ønsker I ikke at arbejde med samtidsdokumentation, kan besøget også tilrettelægges som en rundvisning uden opgaver samt før- og efter forløb.

Tilmelding gennem skolens lokale karrierelæringsvejleder, der faciliterer kontakten til relevante aktører:

Du finder karrierelæringsvejledernes kontaktoplysninger her

Forløbet udbydes af:

Vendsyssel Historiske Museum
Museumsgade 3
9800 Hjørring

Du kan læse mere på deres hjemmeside ved at klikke her