Karrierelæringsvejlederens rolle på skolen er både at være formidler ift. læringsforløb (vejleder/sparringspartner for læreren/pædagogen) samt udførende i samarbejde med læreren/pædagogen i praksis. Karrierelæringsvejlederen udvikler også læringsforløb til brug for alle klassetrin i grundskolen - forløb der taler ind i skolefagene og som en del af det obligatoriske emne “Uddannelse og Job” - med skarpt fokus på karrierelæring.
Praktikkoordinatoren hjælper alle unge, der skal i erhvervspraktik - obligatorisk eller længerevarende - med at koordinere og aftale konkret med lokale virksomheder. Praktikkoordinatoren er bindeled mellem de unge, virksomheden og skolen i forbindelse med erhvervspraktik.
Nedenfor kan du finde kontaktoplysningerne på karrierelæringsvejlederne og praktikkoordinatorerne.