Formålet med besøget er at give eleverne et indblik i, hvilke erhvervsfaglige fag og job, der findes på arbejdsmarkedet med fokus på det lokale.

Eleverne vil få en større forståelse for, hvordan en hverdag ser ud for en faglært landmand. De får kendskab til, hvad det vil sige at være i lære inden for landbruget, hvilke typer af opgaver man udfører, og hvilken løn man får. Dertil vil de høre mere om, hvilke lokale landbrugsvirksomheder, der ansætter medarbejdere inden for faget, og hvad der lægges vægt på i rekrutteringen.

Som en del af synliggørelsen af de faglærte uddannelser som muligt springbræt til videregående uddannelse vil det være et underliggende formål at udvide elevernes kendskab til vejen videre til en videregående uddannelse. Det kan f.eks. være landmanden, der videreuddanner sig til jordbrugsteknolog.

Det er væsentligt, at eleverne forbereder sig inden besøget for at få mest muligt ud af aktiviteten.

Man kan ifm. forberedelsen gøre brug af log til gæstebesøg, se bilag.

Lærerne er til stede med klassen under hele forløbet og deltager aktivt i at få faciliteret spørgsmål til gæsterne. Det er vigtigt, at eleverne er godt forberedt på besøget og bevidste om, hvilke typer af spørgsmål de kan stille gæsterne.

Der skal være PC og projektor + lærred til rådighed.

Mesteren og lærlingen holder oplæg om jobbet inden for deres fag. De vil være forberedt på det ønskede indhold af skolens karrierelæringsvejleder inden besøget. Læreren kan dermed indgive særlige ønsker til karrierelæringsvejlederen. Ellers vil et almindeligt indhold komme omkring følgende:

• Hvilken virksomhed repræsenterer gæsterne?
• Hvad kendetegner branchen?
• Hvilke typiske opgaver udføres?
• Hvornår på året er der mest travlt? Hvorfor?
• Hvilke forudsætninger er vigtige for jobbet?
• Hvad betyder dansk og matematik i hverdagen? Eksempler
• Gæsternes egne historier om deres uddannelsesvej?
• Lærlingens valghistorie om, hvordan han/hun greb valget an?
• Hvad har overrasket?
• Hvordan opleves det at gå på en vekseluddannelse (teori-praktik)
• Hvordan er ungdomslivet, når man er lærling sat over for at være skoleelev?
• Hvilke opgaver giver og sluger energien?
• Hvordan er arbejdstiderne inden for faget?
• Hvad er drømmene for fremtiden?
• Hvad lægger mester vægt på, når han/hun skal rekruttere nye lærlinge?
• Hvilke muligheder for videre uddannelse er der?

Hvis gæsterne har mulighed for at lave en praksisrettet opgave eller en lille caseopgave med eleverne, vil det altid være en god krølle på formidlingen af faget. Dette kan aftales nærmere i forbindelse med kontakten til mesteren.

Et typisk besøg varer 60 – 90 min.

Efter besøget af mesteren og lærlingen arbejder eleverne med at udfylde deres log, hvor der er indarbejdet spørgsmål, der fremmer karrierelæringen.

Man kan i naturfagsundervisningen evt. kombinere med forløb fra Landbrug og fødevarer. Se nærmere her på Landbrug & Fødevarers Skoletjeneste. I historie kan man trække tråde til udviklingen i landbruget, herunder arbejdslivet inden for landbruget set i et historisk perspektiv. Her kan inddrages tilbud fra Vendsyssel Historiske Museums skoletjeneste i regi af Landbrugsmuseet.

Hent fil - Virksomhedslog Landbrug

Forløbet udbydes gennem skolens lokale karrierelæringsvejleder, der faciliterer kontakten til relevante aktører.

Du finder karrierelæringsvejledernes kontaktoplysninger her

Forløbet udbydes gennem skolens lokale karrierelæringsvejleder, der faciliterer kontakten til relevante aktører.

Du finder karrierelæringsvejledernes kontaktoplysninger her