Med på moden

Med på moden

Uddannelse og job Håndværk og design Dansk 4. klasse 5. klasse 6. klasse

En ægte Fashionella i Hjørring

Hjørring er et centrum for detailhandel i Vendsyssel, og centerbyerne i kommunen har også alle et driftigt handelsliv inden for detailbranchen. Eleverne på mellemtrinet kender mange af forretningerne fra brugerperspektivet og har en spirende interesse for mode og livsstil. Denne motivation vil vi gerne udnytte til at kigge bag facaderne i forskellige typer af forretninger og ind i de arbejdsliv, der leves.

Forløbet har omdrejningspunkt omkring job og arbejdsliv inden for detailhandelsforretninger, der på hver deres måde har fokus på mode. Det kan være modetøjsbutikken, skotøjsforretningen, guldsmeden, brilleforretningen/optikeren og endelig frisøren.

Forløbet kan afvikles som en kæde af virksomhedsbesøg i de forskellige forretninger, eller man kan bruge materialerne til virksomhedsbesøgene enkeltvis. Vigtigt er blot, at man afsætter tid til forberedelse og efterbearbejdning af besøgene gennem brug af virksomhedsloggene for at sikre understøttelse af karrierelæringen.

Det kan være svært at afvikle virksomhedsbesøg i en lille forretning med 28 elever. Derfor kan man med fordel dele klassen i 2 mindre grupper og afvikle besøgene forskudt, men på samme dag, så der er mulighed for fælles forberedelse og efterbearbejdning.

Afvikler man hele forløbet, kan det gøres som et intensivt forløb over en faguge, eller det kan gøres som et forløb med virksomhedsbesøg f.eks. 1 gang om ugen eller måneden.

Formålet med forløbet ”Med på moden” er at give eleverne i mellemtrinet udsyn til forskellige typer af arbejdspladser inden for detailhandelsområdet og frisør i deres lokalområde. Der arbejdes med en begyndende forståelse for job og arbejdsliv i tilknytning til de forskellige typer af forretninger, og eleverne får gennem deres refleksioner i virksomhedsloggen koblet forestillinger om egne forudsætninger sammen med besøgene. Dermed understøttes indsigt i egne styrker og interesser, hvilket i sidste ende bidrager til at skabe det fundament af indsigt og udsyn, der skal styrke elevernes valgkompetencer, når de kommer videre i udskolingen.

Hvert enkelt virksomhedsbesøg i forløbet er omkranset af før- og efteraktiviteter gennem arbejdet med virksomhedsloggen.

Hvis man afvikler forløbet som en kæde af virksomhedsbesøg, vil det være oplagt at lave en fælles brainstorming som optakt til forløbet:

  • Hvilke forretninger kan I komme i tanker om i jeres omgivelser?
  • Hvad sælger de?
  • Hvilke af dem har fokus på varer, der skal understøtte menneskers mode og stil?
  • Hvem kender I der arbejder inden for detailhandel?
  • Hvad laver de?
  • Hvad tror I man skal være god til?
  • Kan I komme i tanker om fag i skolen, der er vigtige at være god til inden for detailhandel?

Hvis man har en forælder i klassen, der arbejder inden for detailhandel med fokus på mode, kan man invitere vedkommende ind til et besøg a la ”Spørg professoren”. Forælderen skal ikke holde et oplæg, men blot stille sig til rådighed for alle elevernes spørgsmål.

Klassen deles om nødvendigt i to grupper med en lærer koblet på hver af grupperne. Den ene gruppe har virksomhedsbesøg om formiddagen, mens den anden gruppe gennemfører deres besøg samme sted om eftermiddagen. Fra morgenstunden laves en fælles forberedelse af besøget gennem brug af virksomhedsloggen og forberedelse af spørgsmål til besøget.

Et virksomhedsbesøg er planlagt til at vare ca. 60-90 min.

 

Besøg i modetøjsforretning

Eleverne besøger en udvalgt modetøjsforretning, hvor værten holder et oplæg på 20 min. Herefter gives eleverne en konkret opgave de skal løse på 30 min. Til sidst samles op med afrunding, hvor eleverne får mulighed for at få stillet deres forberedte spørgsmål.

Indholdet i oplægget bør komme omkring følgende:

  • Værtens egen historie om, hvorfor han/hun valgte at arbejde i en modetøjsforretning
  • Hvad er GYS, GUF og GAB opgaverne?
  • Hvordan er arbejdstiderne, når man arbejder i en butik – og hvordan hænger det sammen med familie og fritid?
  • Hvad er værtens drømme for fremtiden?
  • Hvad er forretningens historie?
  • Hvis der er tale om en butikskæde, hvad betyder det så at være en del af en kæde?
  • Hvad skal man være god til for at arbejde i en modetøjsbutik?
  • Hvad lægger forretningen vægt på, når de ansætter nye medarbejdere?

Forslag til praksisrettet opgave:

  • Små grupper laver en stafet, hvor de lægger t-shirts sammen
  • Små grupper arbejder med at klæde en bar mannequin på på tid
  • Eleverne får tildelt et butiksvindue, som de skal dekorere med et udvalg af varer

 

Besøg i skotøjsforretning

Eleverne besøger en udvalgt skotøjsforretning, hvor værten holder et oplæg på 20 min. Herefter gives eleverne en konkret opgave de skal løse på 30 min. Til sidst samles op med afrunding, hvor eleverne får mulighed for at få stillet deres forberedte spørgsmål.

Indholdet i oplægget bør komme omkring følgende:

  • Værtens egen historie om, hvorfor han/hun valgte at arbejde i en skoforretning
  • Hvad er GYS, GUF og GAB opgaverne?
  • Hvordan er arbejdstiderne, når man arbejder i en butik – og hvordan hænger det sammen med familie og fritid?
  • Hvad er værtens drømme for fremtiden?
  • Hvad er forretningens historie?
  • Hvis der er tale om en butikskæde, hvad betyder det så at være en del af en kæde?
  • Hvad skal man være god til for at arbejde i en skobutik?
  • Hvad lægger forretningen vægt på, når de ansætter nye medarbejdere?

Forslag til praksisrettet opgave:

  • Små grupper laver en stafet, hvor de konkurrerer om at stable skotøjsæsker uden at de vælter.
  • Små grupper arbejder med at sortere en bunke sko i model og størrelse, så alle par til sidst har fundet hinanden og kan udstilles
  • Eleverne får tildelt et lille område af butikken, hvor de skal lave en præsentabel vareopsætning

 

Besøg hos guldsmed / smykkeforretning

Eleverne besøger en udvalgt smykkeforretning, hvor værten holder et oplæg på 20 min. Herefter gives eleverne en konkret opgave de skal løse på 30 min. Til sidst samles op med afrunding, hvor eleverne får mulighed for at få stillet deres forberedte spørgsmål.

Indholdet i oplægget bør komme omkring følgende:

  • Værtens egen historie om, hvorfor han/hun valgte at arbejde i en smykkeforretning
  • Hvad er GYS, GUF og GAB opgaverne?
  • Hvordan er arbejdstiderne, når man arbejder i en butik – og hvordan hænger det sammen med familie og fritid?
  • Hvad er værtens drømme for fremtiden?
  • Hvad er forretningens historie?
  • Hvis der er tale om en butikskæde, hvad betyder det så at være en del af en kæde?
  • Hvad skal man være god til for at arbejde i en smykkeforretning?
  • Hvad lægger forretningen vægt på, når de ansætter nye medarbejdere?

Forslag til praksisrettet opgave:

  • Eleverne prøver at pudse noget sølvtøj, der trænger
  • Eleverne prøver at lave en ørepiercing på et testmateriale
  • Små grupper arbejder med at sortere en bunke øreringe og lægge dem pænt i æske
  • Eleverne får tildelt et lille område af butikken, hvor de skal lave en præsentabel vareopsætning

 

Besøg hos brilleforretning/optiker

Eleverne besøger en udvalgt brilleforretning, hvor værten holder et oplæg på 20 min. Herefter gives eleverne en konkret opgave de skal løse på 30 min. Til sidst samles op med afrunding, hvor eleverne får mulighed for at få stillet deres forberedte spørgsmål.

  • Værtens egen historie om, hvorfor han/hun valgte at arbejde i en brilleforretning
  • Hvad er forskellen på salgsassistentens opgave og optometristens?
  • Hvad er GYS, GUF og GAB opgaverne?
  • Hvordan er arbejdstiderne, når man arbejder i en butik – og hvordan hænger det sammen med familie og fritid?
  • Hvad er værtens drømme for fremtiden?
  • Hvad er forretningens historie?
  • Hvis der er tale om en butikskæde, hvad betyder det så at være en del af en kæde?
  • Hvad skal man være god til for at arbejde i en brilleforretning?
  • Hvad lægger forretningen vægt på, når de ansætter nye medarbejdere?

Forslag til praksisrettet opgave:

Eleverne får et minikursus i brillestyling.

  • Hvilken form mv. passer bedst til hvilke ansigtsformer?
  • Hvilke farver passer bedst til hvem?

Eleverne deles herefter i grupper på 3. De vælger en ”model” i gruppen. De to øvrige i gruppen skal nu ud fra den viden, de fik gennem kurset, finde det rette brillestel til modellen ud fra et udvalg præsenteret af butikken.

Gruppen skal argumentere for, hvorfor de valgte det givne stel.

Eleverne får tildelt et lille område af butikken, hvor de skal lave en præsentabel vareopsætning

 

Besøg hos frisør

Eleverne besøger en udvalgt frisør, hvor værten holder et oplæg på 20 min. Herefter gives eleverne en konkret opgave de skal løse på 30 min. Til sidst samles op med afrunding, hvor eleverne får mulighed for at få stillet deres forberedte spørgsmål.

  • Værtens egen historie om, hvorfor han/hun valgte at arbejde som frisør
  • Hvad er GYS, GUF og GAB opgaverne?
  • Hvordan er arbejdstiderne, når man arbejder i en frisør – og hvordan hænger det sammen med familie og fritid?
  • Hvad er værtens drømme for fremtiden?
  • Hvad er salonens historie?
  • Hvad skal man være god til for at arbejde som frisør?
  • Hvad lægger forretningen vægt på, når de ansætter nye medarbejdere?

Forslag til praksisrettet opgave:

  • Eleverne får et minikursus i at flette. De deles herefter i grupper på 3. De vælger en ”model” i gruppen. De to øvrige i gruppen skal nu ud fra den viden, de fik gennem kurset lave en fletning på modellen.
  • Eleverne får et minikursus i at lave en god hårvask. De deles herefter i grupper som ovenfor og vælger en model, der skal afprøve en hårvask og efterfølgende føn.
  • Eleverne får tildelt et lille område af salonen, hvor de skal lave en præsentabel vareopsætning med hårprodukter

Hvert enkelt virksomhedsbesøg er omkranset af før- og efteraktiviteter gennem arbejdet med virksomhedsloggen.

Hvis man afvikler forløbet som en kæde af virksomhedsbesøg vil det være oplagt at lave en fælles brainstorming over det lærte på klassen til sidst:

  • Hvilke forretninger har vi besøgt?
  • Hvad kendetegner dem hver især?
  • Hvilke ligheder og forskelle er der i at arbejde inden for de forskellige forretninger?
  • Er der noget bestemt, man skal være god til alle steder og dermed for at arbejde inden for detailområdet eller frisør?
  • Hvilken forretning var eleverne hver især mest optaget af?

 

De vælger den forretning, de var mest optaget af, og skriver i dansk en reportage over en typisk arbejdsdag som...

Forløbet udbydes gennem skolens lokale karrierelæringsvejleder, der faciliterer kontakten til relevante aktører.

Du finder karrierelæringsvejledernes kontaktoplysninger her

Forløbet udbydes af karrierelæringsvejlederne.

Du finder deres kontaktoplysninger her