Der vil i samråd med butikken være lavet en gruppeinddeling på forhånd hjemme i klassen.
Klassen møder ind på adressen på et aftalt tidspunkt. Efter ankomsten vil der være en fælles velkomst, hvor en ansat fra butikken tager imod klassen. Klassen vises rundt i hele butikken, de ser de forskellige afdelinger, lager, flaskerum, varemodtagelse o.l.
Herefter vil der være en fælles briefing, hvor en ansat fra butikken fortæller om butikkens organisation, brand og kerneopgaver samt de arbejdsstationer, eleverne skal besøge.
Efter endt aktivitet samles der igen op i plenum, hvor eleverne får mulighed for at stille de forberedte spørgsmål til butikken, samt selvfølgelig nye spørgsmål, der er dukket op i løbet af dagen.
Tilbage på skolen arbejder eleverne med udfyldelse af efteraktiviteterne i deres log.