Fremmedsprog er vigtigere end nogensinde før. Hjørring Gymnasium/STX og HF har som led i Hjørring Kommunes sprogstrategi etableret et sprogambassadørkorps af dygtige og kreative sprogelever, der kan sprede det vigtige budskab i grundskolerne i Hjørring Kommune.
Gymnasieeleverne i sprogambassadørkorpset er eksperter i sprogene engelsk, spansk, fransk, tysk og græsk/latin. De har fået et kursus af lærerstuderende fra UCN i forhold til at nå målgruppen, der primært er 4.-9. klasserne i grundskolen.
Skolerne kan rekvirere 2-3 sprogambassadører til at undervise i en eller to lektioner i deres sprogundervisning.
Sprogambassadørerne formidler forskellige aspekter af det at lære og arbejde med fremmedsprog. De laver små undervisningssekvenser med ord og sproglege, spil og konkurrencer, der gerne skal motivere grundskoleeleverne til at blive nysgerrige og interesserde i at lære fremmedsprog.
Sprogambassadørerne kan også fortælle om studieture i forskellige lande (herunder om kultur, sprog, mad, musik, sport osv.) eller andre emner, der nu er interessante. Forløbene afspejler sprogprofilen på den ungdomsuddannelse, hvor sprogambassadørerne kommer fra.
Sprogambassadørkorpset er et samarbejde mellem bl.a. Hjørring Gymnasium/STX og HF, Hjørring kommunes folkeskoler og UCN, hvor man samarbejder om at skabe forøget interesse for sproglige kompetencer.
Se eksempler på forløbene under "materiale".