Når jeg bliver stor.....

Flashcards

Flashcards - Når jeg bliver stor.....

Uddannelse og job Arbejdskendskab Dansk 0. klasse 1. klasse 2. klasse

Velkommen ind i et rum af forskellige jobmuligheder!

Når jeg bliver stor... er flashcards til skolens yngste med mange anvendelsesmuligheder.

I forbindelse med en temauge om uddannelse og job oplevede vi, at vi manglede materiale til skolens yngste, derfor opstod ideen om at udvikle eget materiale.

Vi udviklede tre forskellige tilgange til de samme illustrationer:

  • Når jeg bliver stor... (flashcards med tekst)
  • Hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor? (bog)
  • Hvem arbejder hvor? (flashcards med inspirationskort til dialog).

Materialet er produceret af dansklærerne på Bjergby Undervisningssted i samarbejde med illustrator Karoline Dahrling Hughes.

Når jeg bliver stor... skal understøtte skolens yngste elevers kendskab til arbejdsliv jfr. de beskrevne fælles mål for Uddannelse og Job - obligatoriske emne.

Flashcards kan bruges i mange forskellige undervisningssammenhænge og på mange måder.

- dialog på klassen om de forskellige flashcards.

- print flashcards og sæt dem sammen som en bog.

- tegn selv, hvad du vil være når du bliver stor. Hvad drømmer du om at blive?

- find billeder (evt. på nettet) af det du drømmer om at bliver, når du bliver stor og lav det til en collage.

- eleverne kan træne egen nysgerrighed og selv stille uddybende spørgsmål, som klassen forsøge at besvare

- kendskab til lokalområdet kan inddrages

- udvide med at besøge eller få besøg af erhvervene

- sammenligne erhvervene

Præsenter klassen for materialet og den måde du vil bruge det på.

Flashcards kan printes som enkelte ark og derefter kopieres til en bog/hæfte. De kan hentes ned fra ungegarantien.dk og vises via projektor.

Brugen af materialet kan kombineres med lokale virksomhedsbesøg, erhverv kan inviteres på skolen eller der kan udbygges med at arbejde med Motor Mille eller Rasmus Brohave forløbene, som også ligger her på siden.

Elevernes reflektioner og deres fremtidige drømme er vigtige når vi arbejder indenfor emnet Uddannelse & Job.

Forløbet udbydes af karrierelæringsvejlederne.

Du finder deres kontaktoplysninger her