Fit for fashion

Fit for fashion

Uddannelse og job Dansk 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse

En ægte fashionella!

Hjørring er et centrum for detailhandel i Vendsyssel, og centerbyerne i kommunen har også alle et driftigt handelsliv inden for detailbranchen. Mange af eleverne i udskolingen er allerede trænede forbrugere inden for mode og livsstil, men har formentlig ikke den store indsigt i, hvilke jobmuligheder og arbejdsliv, der gemmer sig bag de glitrende facader. Dette forhold vil dette forløb ruske op i.

Forløbet har omdrejningspunkt omkring job og arbejdsliv inden for detailhandelsforretninger, der på hver deres måde har fokus på mode. Det kan være modetøjsbutikken, skoforretningen, guldsmeden, brilleforretning/optiker og endelig frisøren.

I forløbet inddeles klassen i 5 grupper, der hver får tildelt en forretning, de skal besøge inden for de ovennævnte kategorier. Hvis det er muligt, kan pædagogisk personale følge med, men man kan også overveje, om ikke eleverne med den rette forventningsafstemning kan afvikle besøget på egen hånd.

Vigtigt er naturligvis, at man afsætter den fornødne tid til forberedelse og efterbearbejdning af besøgene gennem brug af virksomhedsloggene for at sikre optimal understøttelse af karrierelæringen.

Når alle besøg er afviklet, skal grupperne lave en præsentation på klassen af den forretning og den eller de jobfunktioner, de har mødt.

Som sidste led i forløbet kan klassen få besøg af en repræsentant fra Hjørring Handel, eller man kan forsøge at rekvirere et oplæg i klassen fra byens handels- og aktivitetschef om, hvilke events man opererer med for at tiltrække kunder til byens modeforretninger, f.eks. modeshows. Herefter kan klassen arrangere sit eget modeshow med udgangspunkt i egne garderober. Forældrene inviteres ind og ser resultatet samt får en præsentation af, hvad de unge har lært om job og arbejdsliv inden for detailhandel med speciale i mode og livsstil.

Endelig kan også aflægges besøg på EUD/EUX Business for at høre mere om detailhandelsuddannelsen og Tech College for at høre mere om frisør.

Formålet med forløbet ”Fit for fashion” er at give eleverne i udskolingen udsyn til forskellige typer af arbejdspladser inden for detailhandelsområdet og frisør i deres lokalområde. Der arbejdes med forståelsen for job og arbejdsliv i tilknytning til de forskellige typer af forretninger, og der kobles mulige uddannelsesveje på. Eleverne får gennem deres refleksioner i virksomhedsloggen koblet forestillinger om egne interesser og styrker, hvilket i sidste ende bidrager til at booste valgkompetencen ift. det forestående valg af ungdomsuddannelse.

Klassen inddeles i 5 grupper, og hver gruppe kobles på en af de 5 forretninger (modetøj, sko, smykke, brille og frisør) Inden gruppernes virksomhedsbesøg laves en fælles brainstorming i klassen.

  • Hvad er mode?
  • Hvad betyder mode for jer?
  • Hvilke moderegulerede produkter bruger I i jeres hverdag?
  • Hvorfor? Modens dilemma ift. bæredygtighed?
  • Hvilke forretninger i omgivelserne arbejder med mode? Hvad sælger de?
  • Hvem kender I, der arbejder inden for detailhandel? Hvad laver de?
  • Hvad tror I, man skal være god til?
  • Kan I komme i tanker om fag i skolen, der er vigtige at være god til inden for detailhandel?

Herefter går grupperne i gang med at lave en forberedelse til deres besøg ved hjælp af virksomhedsloggen.

De forskellige grupper sendes ud på deres respektive virksomhedsbesøg. Et virksomhedsbesøg er planlagt til at vare ca. 90 min.

Besøg i modetøjsforretning

Eleverne besøger en udvalgt modetøjsforretning, hvor værten holder et oplæg på 20 min. Herefter gives eleverne en konkret opgave de skal løse på 30 min. Til sidst samles op med afrunding, hvor eleverne får mulighed for at få stillet deres forberedte spørgsmål. Indholdet i oplægget bør komme omkring følgende:

  • Værtens egen historie om, hvorfor han/hun valgte at arbejde i en modetøjsforretning
  • Hvad er GYS, GUF og GAB opgaverne?
  • Hvordan er arbejdstiderne, når man arbejder i en butik – og hvordan hænger det sammen med familie og fritid?
  • Hvad er værtens drømme for fremtiden?
  • Hvad er forretningens historie?
  • Hvis der er tale om en butikskæde, hvad betyder det så at være en del af en kæde?
  • Hvad skal man være god til for at arbejde i en modetøjsbutik?
  • Hvad lægger forretningen vægt på, når de ansætter elever?

Forslag til praksisrettet opgave:

  • Lægge t-shirts pænt sammen og trimme en hylde
  • Klæde en bar mannequin på – måske på tid
  • Eleverne kan tildeles et butiksvindue, som de skal dekorere med et udvalg af varer

Besøg i skotøjsforretning

Eleverne besøger en udvalgt skoforretning, hvor værten holder et oplæg på 20 min. Herefter gives eleverne en konkret opgave de skal løse på 30 min. Til sidst samles op med afrunding, hvor eleverne får mulighed for at få stillet deres forberedte spørgsmål. Indholdet i oplægget bør komme omkring følgende:

  • Værtens egen historie om, hvorfor han/hun valgte at arbejde i en skoforretning
  • Hvad er GYS, GUF og GAB opgaverne?
  • Hvordan er arbejdstiderne, når man arbejder i en butik – og hvordan hænger det sammen med familie og fritid?
  • Hvad er værtens drømme for fremtiden?
  • Hvad er forretningens historie?
  • Hvis der er tale om en butikskæde, hvad betyder det så at være en del af en kæde?
  • Hvad skal man være god til for at arbejde i en skobutik?
  • Hvad lægger forretningen vægt på, når de ansætter elever?

Forslag til praksisrettet opgave:

  • Sortere en bunke sko i model og størrelse, så alle par til sidst har fundet hinanden og kan udstilles
  • Eleverne får tildelt et lille område af butikken, hvor de skal lave en præsentabel vareopsætning

Besøg hos guldsmed/smykkeforretning

Eleverne besøger en udvalgt smykkeforretning, hvor værten holder et oplæg på 20 min. Herefter gives eleverne en konkret opgave de skal løse på 30 min. Til sidst samles op med afrunding, hvor eleverne får mulighed for at få stillet deres forberedte spørgsmål. Indholdet i oplægget bør komme omkring følgende:

  • Værtens egen historie om, hvorfor han/hun valgte at arbejde i en smykkeforretning
  • Hvad er GYS, GUF og GAB opgaverne?
  • Hvordan er arbejdstiderne, når man arbejder i en butik – og hvordan hænger det sammen med familie og fritid?
  • Hvad er værtens drømme for fremtiden? - Hvad er forretningens historie?
  • Hvis der er tale om en butikskæde, hvad betyder det så at være en del af en kæde?
  • Hvad skal man være god til for at arbejde i en smykkeforretning?
  • Hvad lægger forretningen vægt på, når de ansætter elever?

Forslag til praksisrettet opgave:

  • Eleverne prøver at pudse noget sølvtøj
  • Eleverne prøver at lave en ørepiercing på et testmateriale
  • Små grupper arbejder med at sortere en bunke øreringe og lægge dem pænt i æske
  • Eleverne får tildelt et lille område af butikken, hvor de skal lave en præsentabel vareopsætning

Besøg hos brilleforretning/optiker

Eleverne besøger en udvalgt brilleforretning, hvor værten holder et oplæg på 20 min. Herefter gives eleverne en konkret opgave de skal løse på 30 min. Til sidst samles op med afrunding, hvor eleverne får mulighed for at få stillet deres forberedte spørgsmål.

  • Værtens egen historie om, hvorfor han/hun valgte at arbejde i en brilleforretning
  • Hvad er forskellen på salgsassistentens opgave og optometristens?
  • Hvad er GYS, GUF og GAB opgaverne?
  • Hvordan er arbejdstiderne, når man arbejder i en butik – og hvordan hænger det sammen med familie og fritid?
  • Hvad er værtens drømme for fremtiden?
  • Hvad er forretningens historie?
  • Hvis der er tale om en butikskæde, hvad betyder det så at være en del af en kæde?
  • Hvad skal man være god til for at arbejde i en brilleforretning?
  • Hvad lægger forretningen vægt på, når de ansætter elever?

Forslag til praksisrettet opgave:

  • Eleverne får et minikursus i brillestyling. Hvilken form mv. passer bedst til hvilke ansigtsformer?

Hvilke farver passer bedst til hvem?

Eleverne deles herefter i grupper på 3. De vælger en ”model” i gruppen. De to øvrige i gruppen skal nu ud fra den viden, de fik gennem kurset, finde det rette brillestel til modellen ud fra et udvalg præsenteret af butikken. Gruppen skal argumentere for, hvorfor de valgte det givne stel.

  • Eleverne får tildelt et lille område af butikken, hvor de skal lave en præsentabel vareopsætning

Besøg hos frisør

Eleverne besøger en udvalgt frisør, hvor værten holder et oplæg på 20 min. Herefter gives eleverne en konkret opgave de skal løse på 30 min. Til sidst samles op med afrunding, hvor eleverne får mulighed for at få stillet deres forberedte spørgsmål.

  • Værtens egen historie om, hvorfor han/hun valgte at arbejde som frisør
  • Hvad er GYS, GUF og GAB opgaverne?
  • Hvordan er arbejdstiderne, når man arbejder i en frisør – og hvordan hænger det sammen med familie og fritid?
  • Hvad er værtens drømme for fremtiden?
  • Hvad er salonens historie?
  • Hvad skal man være god til for at arbejde som frisør?
  • Hvad lægger forretningen vægt på, når de ansætter elever?

Forslag til praksisrettet opgave:

  • Eleverne får et minikursus i at flette eller lave en håropsætning. De deles herefter i par og bruger nu den viden de fik på kurset til at style hinandens hår
  • Eleverne får tildelt et lille område af salonen, hvor de skal lave en præsentabel vareopsætning med hårprodukter

Hvert enkelt virksomhedsbesøg er omkranset af før- og efteraktiviteter gennem arbejdet med virksomhedsloggen.

Desuden efterbearbejder grupperne ved, at de skal forberede en præsentation af den forretning og de jobfunktioner, de har mødt. Se bilag. Grupperne holder oplæggene for klassen, og der sluttes af med at lave en fælles opsamling på forskelle og ligheder mellem de enkelte forretningstyper og jobs. Hvilke forretninger har vi besøgt? Hvad kendetegner dem hver især? Hvilke ligheder og forskelle er der i at arbejde inden for de forskellige forretninger? Er der noget bestemt, man skal være god til alle steder og dermed for at arbejde inden for detailområdet eller frisør?

En hale på efterbearbejdningen kan være, at klassen inviterer en repræsentant fra Hjørring Handel eller evt. byens handels- og aktivitetschef ind for at holde et lille oplæg om, hvilke events man opererer med for at tiltrække kunder til byens modeforretninger, f.eks. modeshows, og hvilke faggrupper der er i sving for at organisere en sådan aktivitet. Herefter kan klassen arrangere sit eget modeshow med udgangspunkt i egne garderober. Madkundskab kan inddrages til at lave små serveringer. Forældrene inviteres ind og ser resultatet samt får en præsentation af, hvad de unge har lært om job og arbejdsliv inden for detailhandel med speciale i mode og livsstil.

Endelig kan også aflægges besøg på EUD/EUX Business for at høre mere om detailhandelsuddannelsen og Tech College for at høre mere om frisør.

Hent fil - Oplæg om din modeforretning

Hent fil - Virksomhedslog

Forløbet udbydes gennem skolens lokale karrierelæringsvejleder, der faciliterer kontakten til relevante aktører.

Du finder karrierelæringsvejledernes kontaktoplysninger her

Forløbet udbydes af karrierelæringsvejlederne.

Du finder deres kontaktoplysninger her