Hjørring Kommune kan tilbyde et bredt udvalg af restaurationer lige fra de store fast food-kæder over restaurantkoncepter som Bone’s til gourmetrestauranter, der har fokus på udvikling af unikke retter.

Eleverne i 6.-8. klasse kender mange af restauranterne som brugere, men har ikke den store indsigt i, hvad det vil sige at have et arbejdsliv inden for området. Der er mange mulige arbejdspladser på alle niveauer inden for dette felt og med gode beskæftigelsesudsigter fremadrettet. Det kan på den korte bane være job som ungarbejder eller på den lidt længere bane faglærte stillinger.

Formålet med dette forløb er at skabe udsyn mod de jobs, der findes inden for en restauration med fokus på funktioner som kok og tjener, og hvad disse to faggrupper gør for at yde godt værtskab til gæsten.

Inden besøget skal eleverne researche og brainstorme på restaurationsbranchen og det gode værtskab. Det gøres bl.a. ved at udfylde en virksomhedslog, se bilag.

Det er vigtigt, at eleverne er godt forberedt på den virksomhed, de skal besøge, så de kan stille gode spørgsmål undervejs i besøget. Et forslag kan være at ansvarliggøre bestemte elever i at stille spørgsmål, så de tager ejerskab til at komme i dialog med restauranten.

Besøg på restauration

På baggrund af forberedelsen gennem virksomhedsloggen afvikler klassen et besøg på en lokal restauration. I forbindelse med besøget er der fokus på, hvad restauranten gør for at yde godt værtskab. Det kan være inden for udvikling, tilberedning og anretning af lækre retter fra menukortet til borddækning, indretning af lokaler og servering for gæsten. Når restauranten forbereder klassens besøg, kan man med fordel komme omkring følgende spørgsmål:

• Hvad er restaurantens historie?
• Hvor mange ansatte er der?
• Hvilke opgaver har de ansatte?
• Hvad gør man for at tiltrække gæster til restauranten?
• Hvad vil man gerne være kendt for?
• Hvordan arbejder man på at yde godt værtskab og give gæsterne gode oplevelser?
• Hvordan udvikler man retter til menukortet?
• Hvilke smagsprincipper følger man?
• Hvad betyder legen med konsistens?
• Hvad betyder det visuelle og anretningen af maden?
• Hvad er vigtigt ifm. tilberedningen?
• Hvordan er en typisk arbejdsdag som kok?
• Hvordan arbejder man med indretningen i restauranten?
• Hvordan laver man en flot borddækning?
• Hvad er tjenerens opgaver i restauranten?
• Hvordan arbejder tjeneren i retning mod at yde godt værtskab?

Hvis der er mulighed for, at klassen kan afprøve en praksisrettet opgave i restauranten, vil det altid være en god idé. Det kan være tilberedning af en lille ret i køkkenet, eller det kan være borddækning. Klassen kan f.eks. deles i to grupper, hvor den ene har fokus på tilberedning og den anden på borddækning.

Efter endt besøg i restauranten samler klassen op hjemme på skolen ift., hvad de har lært om godt værtskab, og hvad de tror, man skal være god til for at arbejde som hhv. kok og tjener.

(Varighed ca 1/2 dag)

Herpå følger en hel dag med udgangspunkt i madkundskab. Eleverne inddeles på forhånd i mindre grupper på 4 – 5 personer og møder ind i køkkenet fra morgenstunden. I denne del af forløbet deltager også 1-2 gæstelærere i form af repræsentanter fra den restaurant, klassen besøgte.

Udvikling af ret

Læreren har på forhånd lavet forskellige pakkede kasser med ingredienser, der skal bruges. Grupperne tildeles hver en kasse uden at vide, hvilke ingredienser, den indeholder. Grupperne åbner hver deres kasse og udtænker nu på baggrund af kassens indhold en ret, de vil lave. De coaches i processen af lærer og gæstelærere. Der gives max 1 time til udvikling af retten. Man må naturligvis gerne bruge opskrifter.

Tilberedning

Nu skal retten tilberedes. Gruppen hjælper hinanden med tilberedning under coaching af læreren og gæstelæreren fra restaurationen. Der er fokus på at støtte eleverne i at følge en proces i tilberedningen og gøre brug af teknikker inden for kokkefaget.

Borddækning

Til sidst skal gruppen dække et flot bord efter de principper, de blev præsenteret for i forbindelse med virksomhedsbesøget. Der skal lægges dug, foldes servietter og arrangeres en lille blomsterdekoration og evt. kunstige lys til stemningen.

Servering

Kl. 12 ankommer gæsterne til madkundskab. Gæsterne er en af parallelklasserne. Parallelklassen deles i grupper. Hver gruppe besøger en af grupperne i ”værtsklassen”. Gæsterne lader sig nu betjene af værtsgruppen og skal til sidst komme med en anmeldelse til ”værterne”. De skal anmelde både mad og borddækning og give op til 5 kokkehuer. Begge klasser hjælper hinanden med oprydningen.

Besøg af kokke og tjenerelev

Kl. ca. 13-14 får begge klasser besøg af hhv. en kokkeelev og en tjenerelev, der fortæller om deres uddannelsesvej og arbejdslivet inden for branchen. Der bør her så vidt muligt være tale om yngre elever for at udnytte mulighederne i en ung-til-ung fortælling. I kokkeelevernes besøg er der fokus på deres personlige fortælling om deres uddannelsesvej og arbejdslivet som elev inden for branchen. Hvis man ønsker at gå mere i dybden med uddannelsens indhold, kan man bygge en hale på forløbet med besøg på den nærmeste erhvervsskole, der udbyder hhv. kokke og tjeneruddannelsen.

Der kan endvidere tilknyttes forløb i regi af ”Smagens dag”.

Efter besøget skal eleverne efterbearbejde deres oplevelser ved at udfylde resten af deres virksomhedslog, hvor de reflekterer over, hvad de har oplevet og sætter egne styrker og forudsætninger i relation til dette, se under fanen "Materiale". 

Hent fil - Virksomhedslog

Forløbet udbydes gennem skolens lokale karrierelæringsvejleder, der faciliterer kontakten til relevante aktører. 

Du finder karrierelæringsvejledernes kontaktoplysninger her

Forløbet udbydes af karrierelæringsvejlederne.

Du finder deres kontaktoplysninger her