Byg og Miljø, Hjørring Kommune
Vil du prøve kræfter med at være miljøingeniør?
Som miljøingeniør i Hjørring Kommune vil du få mulighed for at arbejde i både Team Miljø og Team Natur og få indsigt i opgaver indenfor landbrugsområdet, virksomhed, spildevand, jordforurening, drikkevand og vandløb. Opgaverne kan inkludere både tilsyn på virksomheder og indblik i forskellige typer opgaver. Du vil komme rundt med flere ansatte, så du får et bredt indblik i de opgaver, der findes indenfor det kommunale område, når man arbejder som miljøingeniør.
Der er altid flere forskellige formål med en erhvervspraktik. Ud over kendskab til en konkret jobfunktion får eleven indsigt i arbejdsforhold og forskellige typer af arbejdsliv. Eleven får ligeledes afprøvet sine kompetencer i arbejdsrelaterede situationer og lærer derved sig selv og sine styrker bedre at kende.
Byg og MiljøSpringvandspladsen 59800 Hjørring
Du skal selv ansøge om en praktikplads.
Det gør du ved at klikke på nedenstående link: "Sådan ansøger du om en praktikplads".
Sådan ansøger du om en praktikplads
Uddannelsesvej: Læs mere om job og uddannelse som miljøingeniør
Hvis du ønsker at komme i praktik som miljøingeniør, kan du tage kontakt til din egen praktikkoordinator på skolen, der kan hjælpe med at skabe kontakten.