Pædagog

Børnehuset Tornby

Børnehuset Tornby - Pædagog

9850 Hirtshals Hjørring Kommune Erhvervspraktik Garantipartner

Drømmer du om en karrierer som pædagog?

Vi er et børnehus, der rummer både børnehave (børn i alderen 2.10-6 år) og vuggestue (børn fra 0-2.10 år) under samme tag. I øjeblikket har vi 41 børnehavebørn og 23 vuggestuebørn. Børnehaven er opdelt i to grupper: Pindsvin (de yngste børnehavebørn, mellem 2.10-3 år) og Grævlinger/Rådyr (4-6 årige). Om morgenen fra kl. 6.30 til ca. 7.30 er børnehave- og vuggestuebørnene sammen i fællesrummet, og om eftermiddagen efter kl. 15.30 (15.45) er de igen sammen.

Børnehuset har åbent mandag til torsdag fra 6.30-16.30, og fredag til kl. 16.00.

Hverdagen ser sådan ud:

  • Kl. 6.30: Børnehuset åbner.
  • Kl. 8.30: Børnene spiser formiddagsmad.
  • Kl. 11.00: Frokost serveres fra Fru Hansens Kælder.
  • Vuggestuebørnene sover til middag, mens børnehavebørnene ofte er ude at lege om eftermiddagen.
  • Kl. 14.15: Eftermiddagsmad (medbringes hjemmefra).

Hvis praktikken varer længere, kan du vælge at tilkøbe frokost fra Fru Hansens Kælder, ellers skal du medbringe en madpakke til arbejdsdagen.

Vores fælles kerneopgave er at skabe trivsel, udvikling og læring for børnene og familierne. Vi arbejder ud fra et ressourcesyn på det enkelte barn, hvor vi anerkender, at alle børn gør det bedste, de kan. Relationen til barnet er altid den voksnes ansvar, og legen er omdrejningspunktet for vores samvær og aktiviteter med børnene.

Som praktikant er du aldrig alene i huset, men du kan godt være alene på stuen, legepladsen eller i hallen med en gruppe børn i henhold til aftale med det faste personale. Det forventes, at du orienterer dig på vores hjemmeside og læser Grønspættebogen, som beskriver vores gensidige forventninger og kulturen i huset.

Dine mødetider bliver tilrettelagt af børnehusets faglige leder i samarbejde med praktikkoordinatoren. Husk at medbringe passende tøj og fodtøj, da vi er ude i al slags vejr.

Som praktikant får du mulighed for at afprøve dig selv i flere relationelle sammenhænge – både med børn, forældre og kollegaer. Du vil få indsigt i det pædagogiske arbejde og modtage støtte og vejledning til dit arbejde. Vi håber også at lære af dig, høre om dine synspunkter på vores praksis og få en ny forståelse af os selv. Vi ser frem til at styrke din interesse for erhvervet og for arbejdslivet generelt, med alle de nuancer, det indebærer.

Der er altid flere forskellige formål med en erhvervspraktik. Ud over kendskab til en konkret jobfunktion får eleven indsigt i arbejdsforhold og forskellige typer af arbejdsliv. Eleven får ligeledes afprøvet sine kompetencer i arbejdsrelaterede situationer og lærer derved sig selv og sine styrker bedre at kende.

Børnehuset Tornby
Rævskærvej 8
9850 Hirtshals

Du skal selv ansøge om en praktikplads. 

Det gør du ved at klikke på nedenstående link: "Sådan ansøger du om en praktikplads".

Sådan ansøger du om en praktikplads

Uddannelsesvej: 
Læs mere om job og uddannelse som pædagog

Du kan finde relevante kontaktoplysninger ved at besøge virksomhedens hjemmeside her