Hos Børnehuset Kilden får du mulighed for at opleve en dagligdag fyldt med aktivitet og natur. Børnehuset er en del af Nordvest Institutionerne og ligger i et naturskønt område tæt på både skov, gode stier og flere naturområder, samtidig med at vi er tæt på Hjørring by med teater og bibliotek.
Børnehuset rummer både en vuggestue og en børnehave med cirka 85 børn, og vi lægger stor vægt på at være ude, både på legepladsen og på ture. Derfor er det vigtigt, at du medbringer tøj, der passer til de vejrforhold, der måtte være.
Under din praktik vil du blive tilknyttet én af vores grupper og få en medarbejder som guide, der vil støtte dig og sørge for, at du får det bedst mulige ophold hos os. Dine opgaver vil være både praktiske og pædagogiske, og du vil deltage aktivt i de aktiviteter, vi laver med børnene.
Din arbejdstid vil typisk være fra 8.00 til 15.00.