Pædagog

Børnehuset Horne

Børnehuset Horne - Pædagog

9850 Hirtshals Hjørring Kommune Erhvervspraktik Garantipartner

Drømmer du om en karrierer som pædagog?

Børnehuset Horne er en integreret institution med plads til 12 vuggestuebørn og op til 60 børnehavebørn. Lige nu har vi 11 vuggestuebørn og 46 børnehavebørn. Vi er en del af dagtilbudsområde Nordvest, og vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang til både børn, kollegaer og forældre.

Vores åbningstid er fra 6.30-16.30 mandag til torsdag og 6.30-16.00 om fredagen. Din mødetid vil typisk være fra 8.00-15.00.

Børnehuset er sammenbygget med Stendyssehallen og Horne Skole, og vi har en stor legeplads med store træer, hyggelige kroge og en fin sansehave. Der er også områder til sandkasseleg og gynger fordelt på legepladsen. Vi vægter bevægelse og udeliv højt, så det er vigtigt, at du som praktikant medbringer tøj, der gør det muligt at komme ud med børnene i alt slags vejr. Derudover er vi kreative, og som praktikant forventer vi, at du deltager i aktiviteter med børnene og får et indblik i vores hverdag. Vi opfordrer dig til at undre dig og spørge ind til vores praksis.

Der er altid flere forskellige formål med en erhvervspraktik. Ud over kendskab til en konkret jobfunktion får eleven indsigt i arbejdsforhold og forskellige typer af arbejdsliv. Eleven får ligeledes afprøvet sine kompetencer i arbejdsrelaterede situationer og lærer derved sig selv og sine styrker bedre at kende.

Børnehuset Horne
Stendyssevej 80F
9850 Hirtshals

Du skal selv ansøge om en praktikplads. 

Det gør du ved at klikke på nedenstående link: "Sådan ansøger du om en praktikplads".

Sådan ansøger du om en praktikplads

Når du skal i praktik hos Børnehuset Horne, skal du huske at:

  • Børnehuset Horne ikke har en madordning for personalet, så du skal selv medbringe en madpakke, der dækker dit behov.

Uddannelsesvej: 
Læs mere om job og uddannelse som pædagog

Du kan finde relevante kontaktoplysninger ved at besøge virksomhedens hjemmeside her