Pædagog

Børne-ungehuset Lundergård

Børne-ungehuset Lundergård - Pædagog

9800 Hjørring Sundhed, pleje og omsorg Hjørring Kommune Erhvervspraktik Garantipartner

Drømmer du om at arbejde med børn?

I praktik hos Børne- og Ungehuset Lundergård vil du få mulighed for at afprøve, hvad det betyder at arbejde med børn. Du vil kunne vælge at være i vuggestuen, hvor du arbejder med børn i alderen 0-2 år, eller i børnehaven, hvor børnene er mellem 2-6 år. Her får du indsigt i, hvordan vi skaber et godt fundament for børns læring, udvikling og trivsel både indendørs og udendørs.

Særligt i børnehaven vil du opleve, hvordan vi bruger naturen og udemiljøet som en vigtig del af børns læring. Du skal derfor være forberedt på at være udenfor i al slags vejr, og det er vigtigt, at du har tøj, der passer til sæsonen, inklusiv regntøj og støvler. En af vores børnehavegrupper er en skovgruppe, hvilket betyder, at du skal være klar til at tilbringe hele dagen udendørs.

Du vil arbejde tæt sammen med en personalegruppe, der er dedikeret til at vejlede og støtte dig i din udvikling som en, der ønsker at arbejde med børn. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vi som ansatte i en daginstitution fungerer som rollemodeller for børnene og derfor altid skal være bevidste om, hvordan vi taler og agerer.

Da vi arbejder med sårbare informationer, er der tavshedspligt på alt, hvad vi ser og hører i løbet af praktikken.

Du skal medbringe en madpakke, da det ikke er muligt at få mad på stedet, og din mødetid vil typisk være fra kl. 8.30 til 15 hver dag.

Der er altid flere forskellige formål med en erhvervspraktik. Ud over kendskab til en konkret jobfunktion får eleven indsigt i arbejdsforhold og forskellige typer af arbejdsliv. Eleven får ligeledes afprøvet sine kompetencer i arbejdsrelaterede situationer og lærer derved sig selv og sine styrker bedre at kende.

Børne-Ungehuset Lundergård
Trollhättanvej 44
9800 Hjørring

Du skal selv ansøge om en praktikplads. 

Det gør du ved at klikke på nedenstående link: "Sådan ansøger du om en praktikplads".

Sådan ansøger du om en praktikplads

Uddannelsesvej: 
Læs mere om job og uddannelse som pædagog

Du kan finde relevante kontaktoplysninger ved at besøge virksomhedens hjemmeside her