SOSU-assistent

Ældrecenter Mariebo

Ældrecenter Mariebo - SOSU-assistent

9881 Bindslev Sundhed, pleje og omsorg Hjørring Kommune Erhvervspraktik Garantipartner

Drømmer du om at blive SOSU-assistent

Et ældrecenter skal være et attraktivt tilbud for borgere, der ikke længere kan klare sig i eget hjem. Vores fælles mål er at sikre, at beboerne lever et trygt og værdigt liv.

Mariebo ligger i den fantastiske by Tversted, tæt på stranden, som vi benytter os af. Vi ligger også tæt på den smukke Tversted Klitplantage, som er indbydende og smuk året rundt. Huset er omkranset af bøgehække og opstammede træer, og vi har en dejlig lukket gårdhave. De koralrøde bygninger og deres indretning skaber en varm og imødekommende atmosfære. Mariebo har 31 boliger fordelt på tre afdelinger samt omkringliggende boliger.

Som erhvervspraktikant vil du få et indblik i personlig pleje, praktisk hjælp og aktiviteter. Din mødetid er fra kl. 7.15 til 15.

Der er altid flere forskellige formål med en erhvervspraktik. Ud over kendskab til en konkret jobfunktion får eleven indsigt i arbejdsforhold og forskellige typer af arbejdsliv. Eleven får ligeledes afprøvet sine kompetencer i arbejdsrelaterede situationer og lærer derved sig selv og sine styrker bedre at kende.

Ældrecenter Mariebo
Tannisbugtvej 24
9881 Bindslev

Du skal selv ansøge om en praktikplads. 

Det gør du ved at klikke på nedenstående link: "Sådan ansøger du om en praktikplads".

Sådan ansøger du om en praktikplads

Når du skal i praktik hos Ældrecenter Mariebo, skal du huske:

  • At du skal medbringe madpakke til hele dagen. Drikkevarer er tilgængelige på stedet.
  • At du vil få udleveret uniform, men du skal selv medbringe et par gode sko, der sidder godt på foden.
  • At der ikke må bruges kunstige negle eller neglelak, og du må ikke bære smykker på fingre og håndled. og hvis du har langt hår, skal det være opsat.

Uddannelsesvej: 
Læs mere om job og uddannelse som SOSU- assistent 

Du kan finde relevante kontaktoplysninger ved at besøge virksomhedens hjemmeside her