Virksomhedsbesøg af hele klassen:
Opgave 1: Rundvisning og præsentation af alle afdelinger både inde og udenfor forretningen.
Elevopgave: Læg mærke til de forskellige afdelinger, hvilke varer står de forskellige steder, hvad lavede de ansatte mv.
Hjemme på klassen: Spar/ Brugsen skaffer en "ren” oversigtstegning over lokalerne/ forretningen ( dvs hvor man kan se hylder, frysebokse mv.) Eleverne får en til arbejdsmappen, og der laves en stor tegning til opslag i klassen. Ud fra besøget indtegnes alle relevante oplysninger: Varernes placering i de forskellige afd., lager, kontor, kantine, bager, slagter, parkering, blomster afd. osv.
Oplysninger i øvrigt: Antal ansatte, deres titler og arbejdsområde (hvad eleverne foreløbig ved. Eleverne fordeles i mindre grupper på f.eks. afdelinger (varegrupper).
Opgave 2: Besøg butikken to og to. Vælg 10 tilfældige varer i gruppens afd. Skriv varens navn, pris, mængde og det vigtigste: hvor er varen produceret (Hirtshals, i Danmark (bynavn) eller et eller andet sted i verden (bynavn og land). Desuden noteres hjemmeside adresse så varen/virksomheden kan undersøges nærmere
Der laves et opgaveark (der skal udfyldes) til elevernes brug - se bilag.
Hjemme på klassen: På et stort verdens-, Europa- og Danmarkskort vises hvor varen er produceret. Hver afdeling har sin egen farve - herved ses at der er forskel fra afdeling til afdeling (mejeri/kød lokalt - nonfood er ofte importvarer).
Arbejdspraktik:
Opgave 3: Praktisk arbejde i forretningen i den afdeling eleven er tilknyttet. Varighed 2-4 timer en formiddag. Arbejdsopgaverne er lette og praktiske: sætte varer på plads, prismærke, veje varer Osv. Eleverne er sammen to og to - gerne den dag hvor der kommer varer til butikken og der vil være noget praktisk arbejde.
Opgave 4: Undersøgelse af hvad laver en butiksassistent/slagter/kassedame mv.? Eleverne forbereder to og to mindst 10 spørgsmål til den voksne, de har været tilknyttet omkring arbejdet f.eks. arbejdstid, hvad han/hun laver ugen/dagen igennem, om det er hårdt/spændende mv.
Interviewet kan optages på ”telefon” eks. video - eller blot papir og blyant. Hjemme: nedskriv spørgsmål og svar - fremlægning på klassen.
Opgave 5: Fællesarbejde: Lav et klasseerhvervskartotek. Kan startes i de små klasser og videreføres op igennem skoleforløbet hver gang klassen kommer i nærheden af arbejdspladser og forskellige job/uddannelser.
Der laves en checkliste over hvilke delemner kartotekskortet skal indeholde. Bliver selvfølgelig mere detaljeret jo ældre eleverne bliver.
Opgave 6. Indkøbstur i supermarkedet/nærbutikken. Ud fra en liste over varer indhentes priser på varerne. På Spar´s hjemmeside findes ”Ugens Madopskrift”: eleverne kan lave en beregning: hvad koster den konkrete ret ( ud fra aktuelle priser, beregning råvarer pr. person osv)
Eleverne vil i forløbet få et overblik over hvilke lokale producenter/leverandører der er (mejeri, fiskehandel/industri, bageri, landbrug m.fl.)
Opgave 7: Det kunne give anledning til at besøge de lokale leverandører og dermed følge varen fra start til varen er i butikken. eks. mælk og kød. Kunne være landbrug, fiskehandel/industri….
Opgave 8: hvor ender emballagen henne? Besøg forbrænding/genbrugsplads på grævlingevej/ Hjørring.
Opgave 9: købmands butik i ”gamle dage”: besøg Tornby Gl. købmandsgård
Opgave 10: emner som butikstyveri, de forskellige mærkninger ( Øko etc.)
Opgave 11: Anbefales at ugen afsluttes med et besøg af enten købmand eller anden ansat i butikken: fortælle lidt om ”det at være købmand”, iværksætter: hvad er godt ved jobbet? Mindre godt?- og give plads til at børnene kan spørge om alt. Det giver samtidig købmanden et indtryk af hvad børnene har arbejdet med.
Et emne som butikstyveri kan også komme på bane her.