Alle unge I Hjørring kommune skal have de bedste forudsætninger for at få en uddannelse og komme i job.
Uddannelses – og erhvervsvejledere støtter de unge i at opnå relevante kompetencer for at kunne træffe et kvalificeret uddannelses- eller erhvervsvalg.
Uddannelses – og Erhvervsvejledere understøtter de unge fra 7-10 klasse og optil det 30. år.
Uddannelses – og erhvervsvejledere samarbejder med grundskolen og ungdomsuddannelser for at sikre at de unge får den rette støtte i valgprocessen.
Som forælder møder du UE – Vejledere i udskolingen på forældremøder, når dit barn skal til at finde ud af, hvilken uddannelsesretning han eller hun vil vælge efter grundskolen eller 10. klasse.
Dit barn vil møde UE vejledere i forskellinge vejledningaktiviteter i 7-10 klasse.
Som forælder kan du støtte op om dit barns valgproces ift. uddannelse eller job med følgende spørgsmål:
Når du overvejer, hvad du skal efter skolen: hvad tænker du så?
Er der nogle af dine klassekammerater, der skal det samme?
Betyder dine venners valg noget i forhold til dit valg?
Hvad tror du, at vi forældre tænker om, hvad du skal efter skolen?
Hvad drømmer du om, at du laver om 5 år? (kontor, udendørs, IT, aktivt, sammen med andre, osv.)
Hvordan kan jeg som forældre hjælpe dig ift. dit valg? (f.eks. kontakt vejleder, ekstra praktik, besøg på ungdomsuddannelse, venner og bekendte)
Hvis dit barn har været i praktik, på virksomhedsbesøg, brobygning, uddannelsesmesse m.m.
Hvad oplevede du i din praktik, på virksomheden, m.m.?
Var der noget, som gjorde et særligt indtryk på dig
Fik du lyst til at vide mere – eller noget som gjorde dig nysgerrig?
Var der noget, du blev overrasket over, som du ikke vidste i forvejen?
Hvad kan du som forældre bruge UE vejledere til:
Få en snak omkring uddannelses- og jobmuligheder for dit barn
Hvis dit barn har brug for understøttelse til at finde et fritidsjob
Viden om muligheder for understøttelse og fastholdelse i ungdomsuddannelse
Hvis du har generelle henvendelser kan du også ringe til os på 7233 3333 eller skrive til os på unge [at] hjoering [dot] dk